Del denne artikel
FaceBook  Twitter  

Fordi ”Mulighedernes land” er et så godt og rammende udtryk, at det har været brugt i forskellige sammenhænge.

Det er den danske oversættelse af den velkendte beskrivelse af USA som The Land of Opportunities. Men det er også titlen på en kriminalroman af Josepsson & Örn fra Island midt under finanskrisen. Og ”Mulighedernes Land?” er såmænd også navnet på et populært spil for børn på Frilandsmuseet.

Man kan selv vælge om der er noget af dette, der giver mere eller mindre humoristiske associationer til det initiativ vi starter på Ærø. Der skal dog ikke herske tvivl om, at når vi tænker på udtrykket, har det hidtil især været på grund af ”Mulighedernes land. Nye veje til udvikling i yderområder”, som var et projekt Realdania kørte som et partnerskab med Thisted og Lollands kommuner samt Bornholms Regionskommune i årene fra 2007-2012.

Med et budget på 195 millioner kroner – hvoraf Realdania kom med de 105 – gennemførte man ”16 nyskabende projekter”, som det hed. I konklusionen på den digre rapport, der kom ud af det hele, konkluderede man, at ”det er muligt at skabe positiv udvikling med udgangspunkt i de stedbundne potentialer. Men forandringer sker først for alvor, når borgere, myndigheder og erhvervsliv formår at arbejde tæt sammen, indgå i nye relationer og tiltrække viden, ideer og finansiering udefra”.

Man kan nok synes, at små 200 millioner er mange penge for at nå frem til den indsigt. Men vi har ikke lyst til at ironisere. Det er langt mere konstruktivt at tage fat på ”Mulighedernes land 2.0”, som er kendetegnet ved, at det er et ægte folkeligt initiativ, der skal vokse op nedefra. Som vi har tradition for at holdbare forandringsprocesser gør i Danmark.  

Og samtidig sætter vi ambitionsniveauet højt. Vi vil angribe Udkantsdanmarks to alvorlige mangelsygdomme. For det første at udkanten er politisk impotent, fordi den er så decentraliseret i et samfund, som i de senere år konsekvent har bevæget sig i retning af stadig mere centralisering. Og for det andet, at udkanten ikke har meldt sig ind i kampen om den offentlige mening, men har overladt det til de hovedstadsbaserede medier at tegne billedet af os på kanten. Det er kun os selv, der kan få fjernet det dominerende billede af livet på kanten som et reservat for tabere.

Men ikke nok med det. For det er ikke tilstrækkeligt med enkeltstående initiativer og projekter - er de end aldrig så entusiastiske og begavede. Tiden er inde til, at der skabes en gennemtænkt langsigtet plan for, hvad vi ønsker og sigter mod med vore landdistrikter og udkantsområder. Der er behov for en virkelig vision for udkanten som en del af fremtidens Danmark.

Vi har været stemplet som en byrde for Danmark længe nok. Derfor er det nødvendigt med et ”Oprør fra udkanten”. Men vi siger ikke bare nej til den hidtidige politik. Med ”Mulighedernes land 2.0” ønsker vi også at give et kvalificeret bud på, at en anden og bedre virkelighed er mulig og påkrævet.

Finn Slumstrup